American Coalition for Clean Coal Electricity (ACCCE)

Nomineret for at være indblandet i en skandale om falsk lobbyvirksomhed mod den amerikanske klimalovgivning og for at prøve at skjule omfanget af organisationens lobbyvirksomhed.

Baggrund

The American Coalition for Clean Coal Electricity (ACCCE) er den amerikanske kulindustris public relations (PR) organisation. ACCCE brugte mindst 45 millioner dollar på reklame i 2008 for at overbevise amerikanerne om, at "rent kul" er løsningen på klimaforandringerne. Samtidig har kul- og elektricitetsindustrien brugt over 125 millioner dollar i de første ni måneder af 2008 på at lobbyere kongressen til at forsinke nedbringelsen af forurening, der fører til global opvarmning, indtil teknologien omkring "rent kul" er færdigudviklet. Som modsvar har fem amerikanske miljøorganisationer - ledet af "Alliance for Climate Protection", alliancen for klimabeskyttelse - dannet organisationen "Reality Coalition", der mener, at der ikke findes noget, der kan betegnes som "rent kul”.

Skandalen om den falske lobby

I august 2009 blev det kendt, at ACCCE var indblandet i en falsk brevskrivnings-kampagne, der havde til formål at underminere det amerikanske klimalovforslag kendt som Waxman-Markey.

ACCCE havde hyret en lobby konsulentvirksomhed, Hawthorn-gruppen, til at føre en kampagne mod lovforslaget. Hawthorn ansatte derfor PR-firmaet og astroturf-specialisterne Bonner and Associates, der er kendt for ikke at vige tilbage fra at arbejde for kontroversielle industrier, som bl.a. tobaks- og farmaindustrien. Firmaet skulle organisere en falsk græsrodsbevægelse (kaldet astroturf) mod lovforslaget.

Sammenlagt sendte Bonner and Associates og et andet hyret firma, Lincoln Strategies, mindst 199 breve og foretog omkring 4000 opkald til beslutningstagerne omkring lovforslaget. Det er blevet kendt, at mindst 12 af brevene er forfalskede, idet de udgiver sig for at være sendt af bevægelser i opposition mod lovforslaget.

Brevene blev skrevet, så de lader til at være sendt af ni forskellige bevægelser, herunder pensionistforeninger, latinamerikanske bevægelser, kvinde-interessegrupper og en bevægelse for afroamerikaneres rettigheder. Brevene var endda skrevet på forfalsket brevpapir og var forsynet med opdigtede personers underskrifter.

I et af brevene stod der: ”Mange af vores ældre er, som De ved, på faste lavindkomstordninger. Nogle af dem har endda oplevet, at deres støtte fra det offentlige er faldet, hvilket har gjort det endnu sværere for dem at have råd til nødvendighederne (mad, medicin o.l.). Omkostningerne for opvarmning og nedkøling af deres hjem, varmt vand og brugen af andre hjælpemidler er en meget stor post på de ældres budget. Vores delstat får 56% af elektriciteten fra kul. Vi henstiller jer til at vedtage lovændringer, der reducerer drivhusgasser, men samtidig beskytter de ældre og andre forbrugere mod høje prisstigninger på elektricitet."

Efter skandalen blev offentligt kendt, udtalte Edward Markey, medlem af den amerikanske kongress og en af klimalovforslagets forfattere: "Vi har tidligere oplevet skræmmekampagner om de ældres adgang til sundhedsvæsenet, og nu har vi også oplevet en forfalsket kampagne om de ældres holdning til ren energi." En undersøgelse, gennemført af hans medarbejdere, viste, at selvom ACCCE havde fundet ud af Bonners falsknerier to dage før afstemningen om lovforslaget, havde organisationen ikke gjort kongressen bekendt med dette indtil flere uger senere. "At I bevidst ikke handlede før afstemningen og den lange stilhed efterfølgende - cirka 40 dage efter ACCCE fandt ud af, hvad der var sket - er dybt problematisk," skrev Markey i et brev til ACCCE præsident og CEO Stephen L. Miller.

Da sagens fakta kom frem og skabte national forargelse, påstod ACCCE og Bonner, at falsknerierne var en enkelt medarbejders værk, som var blevet fyret efterfølgende. Men da der blev opdaget flere falsknerier, tydede beviserne på en mere omsiggribende og samordnet indsats. Under en undersøgelse af forfalskningerne gennemført af kongressen, udtalte Markey: "Nogen vil idag påstå, at brevene kan tilskrives en midlertidigt ansat, mens dette falskneri i virkeligheden bygger på systematisk manglende overblik og kvalitetskontrol, blandet med en stor grad af negligering af fakta."

Et andet lækket dokument, der blev sendt til kongressmedlem Markeys kontor på vegne af Bonner and Associates, indeholdt en række såkaldte "talking points", nogle punkter, der specifikt instruerede de ansatte i at lyve over for de organisationer, de ringede til. De fik at vide, at de skulle sige, de arbejdede med pensionist- eller veteranorganisationer og at andre pensionist- eller veterangrupper havde skrevet det brev, de skulle medunderskrive, mens medarbejderne i virkeligheden arbejdede direkte for en af kulindustriens frontgrupper.

Dokumentet instruerede Bonners medarbejdere, der for "langt den størstedel" var midlertidigt ansatte, hyret med det formål at ringe og skrive breve til kongressen og udgive sig for at være andre organisationer, i hvordan de skulle "relatere til den gruppe de kontaktede" og "gøre samtalen personlig". På trods af skandalen annoncerede ACCCE, at de fortsat ville benytte sig af Hawthorn gruppen i en ny 1 million dollar kampagne, der havde til sigte at få opbakning fra demokratiske medlemmer af senatet til at kæntre handling mod klimaproblemerne i senatet. Det nye PR projekt har intentioner om at benytte sig af 225.000 frivillige, kaldt "America's Power Army" (Amerikas energihær), der skal gå til lokale møder og andre offentlige debatter, kongressmedlemmer deltager i og stille spørgsmål til energipolitikken.

Breve fra tredje side er "ikke lobbyisme"

I oktober 2009 bekendtgjorde Edward Markeys komite, at de ville udvide deres undersøgelse om de falske breve til at handle om ikke-offentliggjort lobbyisme. Dette er vigtigt, da reglerne for gennemsigtighed i USA betyder, at alle lobbyaktiviteter skal opgives til et centralt register. Komitèen rettede henvendelse til ACCCE om, hvorvidt deres opgørelse for 2008 og første halvdel af 2009 skulle have omfattet det arbejde, Hawthorn Group udførte for dem, med det formål at koordinere kampen mod klima-lovforslaget.

ACCCE betalte Hawthorn Group mere end 7 millioner dollar i 2008 og næsten 3 millioner dollar i første halvår af 2009 for at lobbyere for dem, men på trods af det, var det ikke opgivet i ACCCE's lobbyopgørelser. Fra april til juni 2009, de vigtige måneder op til afstemningen, betalte ACCCE Hawthorn Group 975.000 dollar for aktiviteter vedrørende lovforslaget. På trods af det, opgav ACCCE at have brugt samlet 545.000 dollar på lobbyarbejde i den periode.

ACCCE's advokater påstår, at brevskrivningskampagnen gennemført af Hawthorn Group ikke tæller som lobbyarbejde ifølge kongressens definition i "Lobbying Disclosure Act", den vedtægt, der bestemmer, hvilke lobbyaktiviteter, der skal offentliggøres, da brevene blev skrevet af en tredje part og ikke ACCCE. Men ikke alle ser sådan på det. Lee Mason fra OMB Watch, en organisation der agerer vagthund i forhold til staten, udtaler, at ethvert forsøg på at influere på en beslutningstagers stemme "vil blive set som lobbyisme. Hvis de beder andre om at gøre noget meget specifikt, vil man, så snart man har bedt kongressen om at tage en position på området, have indgået i lobbyvirksomhed."