American Petroleum Institute (API)

Nomineret for at organisere en “astroturf” kampagne, altså en falsk græsrodsbevægelse, mod den amerikanske klimalovgivning. I august 2009 kom det frem, at API havde opfordret deres medlemmer til at deltage i en række demonstrationer i de 20 vigtigste stater, for at give indtryk af en massiv græsrodsbevægelse mod klimalovgivning.

The American Petroleum Institute (API) er den vigtigste lobbyorganisation for olieindustrien i USA. Organisationen repræsenterer cirka 400 virksomheder af alle størrelser, der kommer fra alle dele af industrien.

API er notorisk kendt for at lobbyere imod klimalovgivning. Så langt tilbage som 1998 forsøgte API at skabe en kampagne mod Kyoto, som en lækket intern meddelelse fra perioden viser: ”Sejren vil blive opnået, når... medierne forstår (anerkender) usikkerheder i klimaforskning... dem, der understøtter Kyoto-protokollen på grundlag af den eksisterende forskning, forekommer ude af takt med virkeligheden.”

API har lobbyeret kraftigt mod den nyeste klimalovgivnings vedtagelse i USA's kongres: nemlig den amerikanske American Clean Energy and Security Act fra 2009, også kendt som Waxman-Markey lovforslaget, opkaldt efter dets ophavsmænd. Lovforslaget blev vedtaget af underhuset (House of Representatives) i juni 2009. Det var første gang, kongressen vedtog et lovforslag med det formål at nedbringe emissionen af drivhusgasser.

Indtil videre har API i 2009 brugt over 4,1 millioner dollar på politisk lobbyarbejde, en stor del af dem i forsøget på at få lovforslaget afvist. Organisationen var rasende over kongressens vedtagelse af forslaget. ”Loven kommer til at koste amerikanerne milliarder af dollars som følge af højere omkostninger, den vil koste arbejdspladser og vil ikke skabe de klimafordele, den lover,” kommenterede Jack Gerard, API's præsident. ”Vi håber, at senatet vil kunne formulere et lovforslag, der ikke skader økonomien og har en mere afbalanceret tilgang til brændstof til transport og naturgas.”

Det er tydeligt, hvorfor API var så bekymret. Som New York Times skrev i en leder: ”Det, olieselskaberne formentlig er bekymrede for, er at befolkningen og industrien vil forbruge mindre af deres produkt i takt med, at der opstår alternativer og forbrugerne bliver mere bevidste i deres energiforbrug. Men er det ikke også pointen?”

Netop derfor skabte API en astroturf kampagne, som de kaldte "Energy Citizen" (energi-borgeren), som blev gennemført i løbet af kongressens sommerpause. Den var hovedsageligt rettet mod vigtige politikere fra det amerikanske senat, der stod til at skulle diskutere og potentielt vedtage et klimalovforslag på linje med Waxman-Markey-forslaget. Forslaget i senatet kaldes Kerry-Boxer lovforslaget efter de senatorer, der understøtter det.

Astroturfing er en teknik inden for PR og lobbyisme, hvor organisationer skaber en græsrodsbevægelse for at give det falske indtryk, at der er en stærk folkebevægelse for eller imod et lovforslag eller andre lovgivningsmæssige tiltag.

Storindustrien er kendt for at skabe astroturf grupper, der signalerer almindelige borgeres engagement, som fx Global Climate Coalition (den globale klimakoalition), skabt af et oliefirma, eller Citizens for the Environment (borgere for miljøet), skabt af lobbyister, der kæmper mod en lov vedrørende luftforurening. Den intetanende offentlighed ser ikke olieindustriens beskidte fingre i spillet, de ser almindelige mennesker.

API foreslog en række demonstrationer forskellige steder i landet, til hvilke de opfordrede deres medlemmers ansatte til at deltage som værende almindelige borgere. Ifølge et lækket papir fra API var målet med demonstrationerne, at "sætte et menneskeligt ansigt på klimapolitikkens påvirkning og for at sende et tydeligt budskab til delstaternes senatorer om at undgå de fejl, der ligger i klimalovgivningsforslaget fra Repræsentanternes Hus og samtidig sende et tydeligt budskab til Obamas regering, der har øget skatterne for vores industri." Således ser offentligheden altså arbejdere kæmpe for deres job, ikke store olieselskaber kæmpe mod klimalovgivning.

I selvsamme lækkede dokument noterer API's præsident Gerard sig desuden, hvor effektiv organisationens skræmmekampagne har været til at få vendt den offentlige holdning: "Vores budskaber omkring Waxman-Markey og lignende lovforslag fungerer utrolig godt og er meget overbevisende både i den brede offentlighed, men også blandt meningsdannere. Efter de havde hørt, at Waxman-Markey og lignende lovforslag kunne hæve prisen på benzin til omkring 4 dollar og føre til større arbejdsløshed, ændrede publikum grundlæggende mening om forslaget."

Prisen 4 dollar for en gallon benzin, der blev brugt til at skræmme folk, er taget fra en beregning lavet af Heritage Foundation, der er finansieret af Exxon. Heritage Foundation spåede, at benzinpriserne ville stige til "4 dollar inden 2035". API udelod interessant nok datoen 2035. Desuden vælger API at overse tal fra The US Environmental Protection Agency, det amerikanske agentur for beskyttelse af miljøet, der har vist, at den samlede pris for loven pr. borger ville ligge på mellem 22 og 30 cent om dagen eller, sagt med andre ord, mindre end 100 dollar om året.

API udvalgte de byer, hvor der skulle være demonstrationer, meget omhyggeligt. De valgte de 20 stater og distrikter, hvis kongresmedlemmer muliggjorde et marginalt flertal i Kongressen og de stater, hvis senatorer havde nøglestemmerne til at få lovforslaget vedtaget i Senatet.

Blandt API's medlemmer er der virksomheder, der i offentligheden foregiver at være engagerede i kampen mod klimaforandringer, som Shell og BP. Shell har distanceret sig fra kampagnen, selvom de har udtalt, at det stod deres ansatte frit for at deltage i demonstrationerne. BP har desuden offentligt proklameret deres støtte til Waxman-Markey lovforslaget, men hverken Shell eller BP har tilsyneladende gjort noget for at få API til at ændre deres plan.

API's lobbykampagne gav bagslag, da et dokument blev lækket til Greenpeace, på trods af en henstilling fra API præsident Jack Gerard i dokumentet: "Denne information bedes behandles med forsigtighed, vi vil ikke have vores kritikere til at kende til vores stategi."

Ikke desto mindre fortsætter astroturfkampagnen "Energy Citizen"'s hjemmeside med at modsætte sig Senatets klimalovgivning, ved at stå fast på, at loven "vil ramme landmænd, lastbilschaufører, små virksomheder og Amerikas familier med en enorm, ny skat på energi" og at den "bringer millioner af amerikanske arbejdspladser i fare."

I sektionen "about" på hjemmesiden står der stadig: "Energy Citizen er en landsdækkende alliance af organisationer og individer, der har til formål at samle folk fra hele landet for at minde Kongressen om, at energi er rygsøjlen i vores nations økonomi og vores måde at leve på." Intetsteds står der, at det er en astroturf-kampagne sat i scene af API. Et fingerpeg om API's indblanding er, at Energy Citizen deler adresse med API.