European Chemical Industry Council (CEFIC)

Nomineret for succesfuldt at have lobbyeret for gratis tilladelser under EU's Emissions Trading Scheme (ETS), EU's program for handel med emissionskvoter, og for at svække EU's og international klimapolitik.

Hovedaktørerne i den europæiske kemikalieindustri er alle medlemmer af rådet for den europæiske kemikalieindustri (European Chemicals Industry Council (Cefic)), der arbejder for industriens interesser i EU-regi. Af medlemmer kan nævnes bl.a. Arkema, BASF, Bayer, Dow, DuPont, ExxonMobil Chemical, Shell Chemicals og Solvay.

Kemikalieindustrien er med et samlet forbrug på 12% af EU's totale energiforbrug en af de største udledere af drivhusgasser. Som et resultat heraf, har industrien ført en indædt kamp for at undgå EU's tiltag til reduktionen af CO2-udledningen.

Ifølge EU's organiserede handel med emissioner (EU Emissions Trading System (ETS)), der er en af EU's vigtigste kilder til reduktion af CO2-udslip, skal industrien købe sig til retten til at forurene gennem et system af emissionstilladelser. Kemikalieindustrien har foreløbigt været fritaget fra systemets første to faser, men vil være en del af tredje fase, der gennemføres fra 2013 til 2020.

Under en nylig gennemgang af ETS lobbyerede Cefic i EU for, at ETS ville hæve omkostningerne for industrien, hvilket ville få virksomhederne til at flytte til lande uden restriktioner for CO2-udledning, hvilket igen ville føre til øget arbejdsløshed i Europa og fortsætte ødelæggelsen af miljøet. "Carbon leakage", kulstoflækage, som fænomenet kaldes, betyder at emissionen stiger i et land som resultat af en nedbringning af emissionen i et andet, og er blevet et af de mest omdiskuterede faktorer ved revisionen af ETS.

Cefic arbejder også aktivt for at få EU til at mindske, eller i det mindste ikke forhøje, dets forpligtelser til nedbringelse af emission ved klimaforhandlingerne i København. Kemikalieindustrien vil have en ny international aftale til at omfatte identiske målsætninger for industrialiserede lande såvel som for udviklingslande, selvom eksisterende internationale aftaler fastsætter, at de udviklede lande skal bære hovedparten af omkostningerne i kampen mod klimaforandringer.

Samtidig med at lobbyere for svagere målsætninger, har Cefic iværksat en reklamekampagne for at belyse, hvordan kemikalieindustrien i virkeligheden bidrager til at nedbringe emissionsniveauet i Europa. Hovedvægten ligger på at fremhæve bæredygtigheden af deres produkter i forløbet op til forhandlingerne i København . For eksempel er der blevet trykt postkort med sloganet "Chemistry. Innovative climate change solutions" (kemi, innovative løsninger på klimaforandringerne). På disse postkort vises bl.a., hvordan kemikalier gør biler mere miljøvenlige, kemikaliers rolle i forhold til vedvarende energi og landbrugskemikalier bidrag til nedbringelsen af CO2-udslip.

Samme budskab bliver også promoveret af International Council of Chemical Associations (ICCA), det internationale råd for kemikalievirksomheder, der i juli 2009 udgav en rapport, hvori det påstås, at fordelene ved kemikalieindustriens produkter i forhold til at nedbringe emissionen, er to til tre gange større end industriens "carbon footprint", altså branchens samlede CO2 udslip.

Lobbybeviser

Ifølge dokumenter, der er kommet til offentlighedens kendskab ved aktindsigt, har Cefic arbejdet hårdt for at diskutere ETS-revisionen med EU-kommissionen. Dette er blevet gjort ved personlige møder og breve til afdelingerne for miljø og erhverv. I et brev dateret 14. december 2007, skriver Cefic's generaldirektør Alain Perroy advarende til kommissær Dimas: "Vi er parate til at mobilisere alle kræfter for at få et frugtbart møde denne gang."

Ifølge Avril Doyle, irsk medlem af Europaparlamentet, der har arbejdet med ETS, havde den tyske kemikalieindustri, sammen med den tyske kulindustri, de mest effektive lobbyister i fase 3 af ETS.

Cefic's lobbyismes resultater

Cefic's lobbyarbejde har haft en effekt. Da de første forslag til sidste fase af ETS blev offentliggjort, indeholdt de planer om at sælge et stigende antal emissions-kvoter på auktion. Tidligere havde industrien fået tildelt gratis tilladelser til at forurene, mens de i den nye fase skulle betale for det i stedet.

Dette førte til en intens lobbykampagne, startende i 2007, der understregede faren for, at EU's kemikalieindustri ville blive tvunget til at flytte til lande med lavere krav til industriens CO2-udslip - det såkaldte "carbon leakage"-argument. Efter pres fra adskillige medlemslande, især Tyskland, hvor kemikalieindustrien er en vigtig sektor, gav EU-kommissionen sig og gav gratis tilladelser til visse sektorer, der befandt sig i risikozonen for "carbon leakage".

Cefic lobbyerede derefter kraftigt for at sikre, at så mange sektorer som muligt fra kemikalieindustrien kunne inkluderes på listen over sektorer i risikogruppen. Da et udkast til listen blev offentliggjort i april 2009, klagede Cefic over, at der ikke var taget behørigt hensyn til deres behov, selvom de fleste af de sektorer, organisationen havde ønsket inkluderet, var at finde på listen. Efter adskillige møder med Kommissionen, lykkedes det for Cefic at få inkluderet både gødnings- og nitrogensektoren på den meget vigtige risikoliste.

Cefics lobbyisme bidrog også til at fremskynde offentliggørelsen af listen over sektorer i risikozonen for carbon leakage. EU-kommissionen ville have udgivet listen efter klimaforhandlingerne for ikke at influere på resultatet af disse, men Cefic og andre pressede på for at fremskynde publikationen for at give industrien større sikkerhed.

Ifølge partiet De Grønne var disse kompromiser et "dramatisk tilbageskridt" fra tidligere aftaler. De Grønne og adkillige miljøorganisationer havde opfordret til udelukkende at sælge emissionstilladelser fra 2013. Europaparlamentsmedlemmet fra De Grønne Caroline Lucas, en central skikkelse ved udarbejdelsen af det originale lovgivningsforslag, udtalte: "Forslagene til ETS... risikerer at skabe et monster. Den gratis allokering af så store dele af emissionskvoterne... ville forvandle ETS til en gudsendt profitmaskine for Europas mest forurenende industrier."

Ifølge det vedtagede forslag til ETS vil industrier, der tegner sig for mere end tre fjerdedele af al emission (uden for energisektoren), nu modtage nogle gratis tilladelser – således at kun de mest forurenende fabrikker skal købe tilladelser på markedet.