International Air Transport Association (IATA)

Nomineret for at lede de største flyselskabers lobbykampagne mod klimalovgivning og for at udstede misvisende og meningsløse løfter om nedbringelsen af emissioner.

Baggrund

Den internationale sammenslutning for lufttransport (The International Air Transport Association (IATA)) er den internationale luftfartsindustris vigtigste lobbyorganisation. Medlemmerne er blandt andre verdens førende langdistance flyselskaber, som American Airlines, British Airways, Cathay Pacific, KLM, Lufthansa, Qantas og United Airlines.

I mere end et årti har IATA ført an i luftfartsindustriens kampagne mod regulative tiltag mod klimaforandring. PR-strategien har været tosidet: på den ene side såkaldt greenwashing1 og på den anden side åbenlys manipulation med industriens påvirkning af miljøet. Organisationens udsagn er af industriens vagthund, Transport and Environment (T&E), blevet beskrevet som "næsten altid 100% væk fra sandheden".

IATA har lobbyeret politikere med påstanden om, at luftfartsindustrien er en del af løsningen på klimaforandring, ikke en del af problemet. Deres lobbykampagne blev intensiveret i december 2005, da IATA's bestyrelse udstedte en strategi mod klimaforandring for hele industrien. Strategien talte for grøn teknologi og forandring af infrastruktur som løsninger, fremfor beskatning af brændstof eller emissioner. At begrænse industriens eksplosive vækst kom aldrig på tale.

Siden da har IATA gentagne gange udtalt, at "teknologi er nøglen" til at løse verdens klimaproblemer. For at understøtte dette, påstår IATA, at "flyvemaskiner, der indgår i flåden idag, er 70% mere brændstofseffektive end de var for 40 år siden." Ikke desto mindre har en undersøgelse, gennemført af det hollandske luftfartslaboratorium, Dutch National Aerospace Laboratory, for T&E vist, at ”nutidens kommercielle passagerfly er ikke mere brændstofseffektive end de tilsvarende fly var det for 50 år siden og luftfartsindustriens påståede 70% forbedring i brændstofseffektivitet er forkert."

IATA har også gentagne gange underspillet luftfartens indflydelse på klimaforandring ved at påstå, at "Lufttransport udgør en lille del af det globale CO2-udslip: 2%." I virkeligheden, påpeger T&E, var 2%-mærket "rigtigt i 1992", men det indbefattede "kun CO2-udslip".

For mens IATA foretrækker kun at beskæftige sig med CO2, glemmer organisationen at nævne konsekvenserne for global opvarmning af nitrogenoxidudslip og kondens- og vanddampsskyer - alle forårsaget af luftfart – som er to til fem gange værre end CO2 alene. I en rapport skriver T&E: "Luftfartens andel i klimaforandringerne er for tiden 4-9% på verdensplan og 5-12% i EU."

IATA skriver endda i et af deres lobbydokumenter, uagtet alle beviser for, at luftfart er den hurtigst voksende kilde til udslip af drivhusgasser: "Lufttransport bidrager til stabiliseringen af drivhusgasudslip i atmosfæren ved hele tiden at øge brændstof- og kulstofeffektiviteten."

Lobbyisme for at underminere EU's strategier mod klimaforandring

IATA har ledet industriens lobby- og reklamekampagne mod, at luftfart bliver inkluderet i EU's Emission Trading Scheme (ETS), den organiserede handel med emissionskvoter i EU, en af de vigtigste strategier for nedbringelse af emissionen i EU. IATA er blevet kritiseret af NGO'en Corporate Europe Observatory for at "kæmpe mod strategien eller tage den til gidsel ud fra egeninteresse". Det skete for eksempel i juni 2008, lige da de politiske forhandlinger om strategien havde nået den afgørende fase. IATA brugte 80.000 dollar på en helsides annonce i avisen International Herald Tribune, hvor den opfordrede politikerne til at "stoppe planer om at afstraffe flyselskaber og rejsende med en form for ETS, der udelukkende vil føre til internationale retsager."

IATA har faktisk opfordret til at føre retsag mod EU's ETS-system. I august 2008, henstillede IATA's direktør Giovanni Bisignani til Australien at udfordre Europas "unilaterale og illegale" forsøg på at inkludere luftfart i ETS ved en domstol. "Hvilken ret har Europa til, for eksempel, at kræve skat af et australsk fly, der flyver fra Asien til Europa, for emissioner over Afghanistan?", udtalte han.

Komme Københavner-forhandlingerne i forkøbet

IATA har arbejdet på et forslag, der foregriber inkluderingen af luftfart i FN's klimakonference i København i december 2009. Industrien frygter at blive fremhævet i forhandlingerne, i takt med at politikere og forskere bliver mere og mere bekymrede over de stigende emissioner fra fly, som menes at blive firedoblet, hvis de ikke kontrolleres ordentligt.

IATA gjorde et forsøg på at foregribe forhandlingerne i september 2009 til FN's klimatopmøde i New York, da British Airways' CEO, Willie Walsh, annoncerede, at luftfartsindustrien ville nedbringe emissionen af kulstof med 50% i forhold til niveauet i 2005 inden 2050. Denne udmelding havde til hensigt at underminere ekstern regulering af industrien ved klimaforhandlingerne til december.

Willie Walsh's udmelding blev modtaget med skepsis af miljøorganisationer og medier. Greenpeace kaldte det "ikke mere end et smart trick, der er lavet for at få verden til at tro, at luftfartsindustrien tager klimaforandring alvorligt, mens den fortsætter business as usual." Avisen The Times skrev, at intentionen var "at afværge krav om ny beskatning og kritik om, at industrien ikke reagerer hurtigt nok i kampen mod klimaforandring."

Desuden viste det sig, da analytikere undersøgte tallene, at disse var farvede: den engelsk-baserede organisation "Aviation Environment Foundation" (AEF), organisationen for luftfart og miljø, bemærkede, at Walsh havde snakket om "netto" nedbringelser, der ikke er det samme som reelle nedbringelser. Dette ville tillade industrien at bruge handel med CO2-kvoter og kulstof-neutralisering (carbon offset) til at skabe en illusion om nedbringelse af CO2-udledning; begge disse løsninger anses efterhånden som fejlbehæftede. Åbenbart havde IATA overvejet en reel nedbringelse på 50%, men besluttet, at det ikke kunne lade sig gøre.

At nedbringe CO2 udslippet med 50% inden 2050 (i forhold til niveauet for 2005) er faktisk langt mindre ambitiøst end målene for andre sektorer. G8-landende har vedtaget en nedbringning på 80%, hvilket betyder, at andre sektorer må nedbringe deres CO2-udslip med over 80% for at udligne forskellen.

Strategien blev endda kritiseret af dele af industrien selv: lavprisflyselskabet Easy Jet, der ikke er medlem af IATA, havde understøttet en nedbringelse på 50%, men udtalte: "Vi skulle hellere reducere vores reelle emissioner end bruge kulstof-neutralisering og købe emissionskvoter fra andre sektorer."

Som T&E pointerer, var udmeldingen under alle omstændigheder "meningsløs", da målet for 2050 ikke var formuleret som andet end "ønskværdigt" af IATA.