Monsanto and the Round Table on Responsible Soy (RTRS)

Nomineret for at lobbyere for, at RoundupReady (RR) sojabønner bør anses for at være ”klimavenlige” afgrøder, som er kvalificeret til kulstofkreditter og subsidier under Clean Development Mechanism (CDM); og for at presse på for et meningsløst ”ansvarligt” mærke for RoundupReady sojabønner, som kunne blive brugt til certificere ”bæredygtige” biobrændstoffer.

Baggrund

Monsanto er verdens største frøselskab, som kontroversielt har promoveret genmodificerede (GM) afgrøder i over et årti. Ifølge Monsanto er GM afgrøder ikke bare løsningen på verdens hungersnød, men kan også hjælpe til at håndtere klimaforandringerne.

Biotechselskaber presser på for offentlige subsidier til deres ”klimavenlige” afgrøder. De vil også profitere af det internationale kulstofkreditmarked ved at presse på for, at disse ”klimavenlige” afgrøder bliver gjort kvalificerede til kulstofkreditter under Clean Development Mechanism (CDM).

RoundTable on Responsible Soy (RTRS), som Monsanto er medlem af, hjælper til med at promovere selskabets sag ved at tillade, at GM sojabønner bliver mærket som ”ansvarlige”. Det kan betyde, at RTRS-certificerede GM sojabønner i den nærmeste fremtid vil blive anset som en ”bæredygtig” kilde til biobrændstof; eller være kvalificerede til kulstofkreditter gennem CDM projekter.

Monsanto hævder, at RoundupReady afgrøder hjælper til at håndtere klimaforandringerne, fordi de kan vokse uden at pløje jorden, kendt som ”ikke jordbearbejdet”- eller ”konserverende jordbearbejdnings”-landbrug. Pløjning af jorden udløser kuldioxid (CO2). I stedet afhænger RoundupReady afgrøder af store mængder ukrudtsmidler til at kontrollere ukrudtet. Monsanto argumenterer for, at dette betyder, at det burde være kvalificeret til kulstofkreditter, fordi det binder CO2 i jorden.

Men RoundupReady sojabønner, som gror på over 40 millioner hektar henover Sydamerika, har alvorlige sociale og miljømæssige konsekvenser, med øget brug af pesticider, som volder skade på menneskets helbred og miljøet. Disse udbredte monokulturer af sojabønner har erstattet værdifuld skov – resulterende i kæmpe CO2 udledninger – og har fordrevet land- og oprindelige samfund.

Monsanto var også medstifter af Alliance for Abundant Food and Energy, en lobbygruppe skabt for at imødegå kritikken, at biobrændstof tager land fra fødevareproduktionen, hvilket presser prisen på fødevarer op.

Også udøvet indflydelse tidligere

Monsantos lobbyaktiviteter på klimaområdet kan spores tilbage til 1998, da firmaet var aktive i FN’s klimaforhandlinger, hævdende at USA kunne opnå 30% af dets reduktionsmål for CO2-udledning ved at bruge ”ikke jordbearbejdet”-landbrug. Monsanto var også et af flere firmaer, som støttede ideen om ”kulstofdræn”, som tillader at jord og træer bruges til at opbevare kulstof.

Robert B. Horsch, Monsantos præsident for Bæredygtig Udvikling, forklarede at ”Monsanto og andre arbejdede hårdt og succesfuldt på mødet for at overbevise delegerede om at kigge på ”kulstofdræn” i landbruget som en måde at reducere atmosfæriske drivhusgasser”.

Monsanto var også aktiv i Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), den officielle videnskabelige instans inden for klimaforandringer. Monsantos repræsentant Peter Hill bidragede til en særlig IPCC-rapport om brug af land, skift i brug af land og skovbrug i maj 1999.

Lobbyanstrengelserne ser ud til at have betalt sig: til de efterfølgende FN-klimaforhandlinger blev spørgsmålet om jorddræn et vigtigt forhandlingskort for USA, som ville have at 25 millioner ton af USA’s landbrugsjord skulle anerkendes som ”kulstofdræn”. USA truede gentagne gange med ikke at ratificere Kyoto-protokollen, hvis ikke dræn blev inkluderet.

Monsantos lobbyarbejde i dag

Biotechindustrien forbliver tæt på den amerikanske regering og præsident Obama har udpeget flere tidligere Monsanto-chefer og allierede til høje poster. Monsanto fortsætter med at lobbyere aktivt i USA. De har lavet alliancer med FN’s Fødevarer og Landbrugs Organisation (FAO) og FN’s Rammekonvention om Klimaforandringerne (UNFCCC) for at promovere ”konserverende jordbearbejdning” som en klimaløsning.

Monsanto har lobbyeret Clean Development Mechanism (CDM) instansen, UNFCCC arbejdsgrupper og FAO for at få kulstofkreditter og CDM-finansiering af ”ikke-jordbearbejdnings”-praksisser. En CDM metodologi blev godkendt i oktober 2009 for biodieselproduktion fra afgrøder groet til brændsel i randområder, hvilket muliggør, at biobrændstofsproducenter kan udnytte kulstofkreditter direkte for første gang.

Som en meget vigtig sojabønneproducent havde Monsanto aktivt lobbyeret CDM-kontoret i Argentina for at ”ikke jordbearbejdet” RoundupReady sojabønneproduktion blev inkluderet under CDM. Chefen for det argentinske kontor, Hernan Carlino, blev medlem af CDM’s hovedbestyrelse i 2007 og efter hans udnævnelse blev spørgsmålet om kulstofkreditter for ”ikke jordbearbejdet” landbrug diskuteret ved FN’s COP13 klimaforhandlinger. Monsanto har indtil videre ikke lykkedes med at få ”ikke jordbearbejdet” godkendt, men Monsanto sojabønner vil være kvalificerede til kreditter, hvis det gros på eksisterende beplantninger og ikke nyligt ryddet land.

Monsanto har også presset på for kulstofkreditter for ”ikke jordbearbejdet” i den amerikanske klimalov. USA’s position på dette punkt vil være centralt ved klimaforhandlingerne i København. I det første kvartal i 2009 brugte Monsanto eftersigende $2.094.000 på lobbyaktiviteter i USA, inklusiv på klimalovforslaget. I andet kvartal af 2009 brugte firmaet $2.080.000. Seks Monsanto-lobbyister arbejder officielt på klimalovgivningen.

Monsanto har også bidraget til udviklingen af ”carbonstandarder for landbrugsjord”, via støtte til andre lobbygrupper med at udvikle deres strategi. I en rapport fra Kongressen noteres det, at ”Med hjælp fra Monsanto, har Novecta, en konsulent- og lobbygren af Iowa and Illiniois Corn Growers Association, bedt Kongressen om dette forår at tillade landmænd værdifulde neutraliseringer for at skifte til ”ikke jordbearbejdnings”-landbrug – et skift som vil anspore salg af Roundup og RoundupReady frø. Takketvære Peterson-Pelosi aftalen, kan denne ordning blive lov”.

Monsanto har ansat lobbyisterne Ogilvy Government Relations i Washington, som er opført af Public Integrity som en af de vigtigste lobbyfirmaer, som bekæmper klimalovgivning. De arbejder også som en del af den amerikanske lobbygruppe for biotechindustrien, BIO, som også har lobbyeret Senatet for gratis tilladelser til at forurene.

Firmaet er et aktivt medlem af BIO. Et nyligt lækket dokument afslører USA’s biotechindustris lobbystrategi for København, som indebærer at arbejde tæt sammen med den amerikanske regering, inklusiv Special Climate Envoy Todd Stern: ”Selvom udsigterne til en ny traktat i december er højst tvivlsomme, har BIO og dets medlemmer en væsentlig interesse i at engagere sig over de næste adskillige måneder for at sikre, at en traktat ikke skader bioteknologiindustrien og, potentielt, støtter innovation”, står der i det lækkede dokument.

Lobby gennem NGO’er

Monsantos optagelse i RoundTable on Responsible Soy var et stort gennembrud for firmaet, som gav det en mulighed for at hævde grøn legitimitet for GM sojabønner.

Nogle industrikritikere hævder, at mærket er meningsløst. Kriterierne tillader, at sojabønneproduktionen udvides og skovrydning fortsætter og giver et ”ansvarligt” mærke til ukrudtsresistente afgrøder, selvom beviserne vokser for, at produktionen af RoundupReady sojabønner (i kombination med ikke-jordbearbejdningspraksisser) fører til mere og ikke mindre forbrug af ukrudtsmiddel. Der er ingen enighed i civilsamfundet i producentlande om, at disse kriterier vil føre til et ”ansvarligt” produkt.

RTRS, som inkluderer WWF, har kontinuerligt promoveret muligheden for at certificere ”bæredygtig” biodiesel baseret på sojabønner. WWF støtter nu åbent ideen om kulstofkreditter for RTRS-cerfificerede RoundupReady sojabønner. Det lækkede BIO lobbydokument nævner, at den europæiske biotechlobbyorganisation, EuropaBio, planlægger at organisere en debat i København ”styret af WWF”.